Garn kan bruges til alverdens kreative projekter, blandt andet hækleprojekter. Når du går i gang med at hækle, handler det om at finde den slag garn, der passer til dit projekt. Der er nemlig stor forskel på garn. For eksempel er der stor variation i pris og kvalitet. Hvis du lige er begyndt eller skal til at begynde at hækle, behøver du ikke at tænke så meget over, hvilken slags garn du køber. Men brug ikke for mange penge på dit garn, da du i starten bare skal lære de forskellige masker og få det til at se pænt og ensartet ud. Når det er lykkes, kan du begynde at kaste dig over større projekter, hvor dit valg af garn ikke er helt ligegyldigt.
Et sikkert valg er bomuldsgarn. Det kan bruges til rigtig mange ting og findes i mange forskellige farver. Derudover kan det fås til fornuftige priser, og det er nemt at hækle med. Du kan blandt andet bruge garn i bomuld til grydelapper, bamser, håndklæder og karklude. Der findes et stort udvalg af opskrifter, hvor du også kan se, hvilken slags garn, der er anbefalet til lige det projekt, du har valgt at lave.
Om forfatteren