Af Klinisk Diætist Klaus Frobenius ved Klinik for Helbred og Sundhed

Det er ikke nogen nyhed at både diabetes og fedme begge er risikofaktorer for udvikling af andre sygdomme og i værste tilfælde kan disponere for tidlig død. Diabetespatienter lider ofte af en lang række følgesygdomme, og et højt kropsmasseindex (body mass index = BMI) disponerer for flere livsstilssygdomme, herunder blandt andet diabetes type 2, hjertekarsygdomme og visse former for kræft.

Et nyt forskningsstudie fra School of Public Health i London og WHO kigger nu på udviklingen af kræft hos patienter med både diabetes og et højt BMI (BMI > 25). Forskerne udgav i november 2017 en artikel i Lancet Diabetes Endocrinology på baggrund en verdensomfattende og grundig undersøgelse af risikoen for at udvikle kræft hos patienter, der både lider af diabetes og er overvægtige. Undersøgelsen var soleklar. Forskerne fandt, at ved 5-6% af alle kræftsygdomme på tværs af de 175 undersøgte lande, var kombinationen af diabetes og overvægt en medvirkende årsagsfaktor for kræftsygdommen. Særligt var leverkræft og endometriekræft (kræft i livmoderen) cancertyper med en høj forekomst blandt patienter med diabetes og et højt BMI.

Måske lidt overraskende disponerede et højt BMI for dobbelt så mange kræfttilfælde som diabetes, når man så på risikofaktorerne hver for sig… Det er værd at tænke over.

Hvordan skal vi bruge BMI?

Det er også værd at notere sig, at forskerne definerede et højt BMI som mere end 25. Selvom vi i Danmark også definerer overvægt fra BMI > 25 og fedme fra BMI > 30, har vi alligevel en tendens til at trække let på skuldrene af overvægt alene. Det skal vi måske ikke, i følge ovenstående studie, da overvægt alene disponerer for flere sygdomme og altså særligt i kombination med sukkersyge kan være livsfarligt. Vi skal altså ikke først reagere, når vægtkurven rammer fedme, men vi bør i højere grad tænke på at forebygge overvægt.

Vi skal dog huske, at BMI ikke altid er en sand måling af kropsmassen eller et menneskes reelle sundhed. Personer med tæt knoglebygning eller en høj muskelmasse kan have et højt BMI og samtidigt en lav fedtprocent, hvorved de ikke nødvendigvis falder i gruppen for overvægtige eller fede. Derfor bør BMI’ et ikke stå alene som et værktøj til at estimere en persons kropsmasse.

Kropsvægt, måling af fedtprocent (herunder andel af fedt omkring organerne) og muskelmasse bør i tillæg til BMI’et bruges til at danne et fyldestgørende billede af personens kropsmasse og klassificering af vægtstatus.

En sand klassificering af overvægt bør derimod nok tages alvorligt og behandles med tiltag, fokuserende på kost og motion.

Offentlige indsatser bør på fokusere mere på tidlig overvægt og sukkersyge

Man kunne fra Sundhedssektorens side nok øge fokuset på at forebygge overvægt blandt diabetes patienter. Personer ramt af sukkersyge bør i højere grad kunne henvises til diætister i både det offentlige og private regi med henblik på tidlig diætbehandling af overvægt, også flere år efter afslutning af deres forløb i systemet. Det er min erfaring fra klinisk praksis, at det kan være vanskeligt for patienterne at få adgang til en diætist i det offentlige, når først de er udskrevet fra den primære sektor, hvorved de henvender sig til en privat diætist.

Et særligt gavnligt tiltag ville være at i øvrigt raske personer med et højt BMI kan henvises til en diætist via egen læge og få tilskud til diætbehandling via den offentlige sygesikring, ligesom det også gælder for andre sundhedsfaglige områder, som eksempelvis fysioterapi, tandlægebehandling, ergoterapi, m.fl. Med tanke på de mange livsstilssygdomme, som overvægt disponerer for, vil et sådant tiltag fra det offentlige med sikkerhed indtjene sig selv.

Kilde: Pearson-Stuttard J, Zhou B, Kontis V, Bentham J, Gunter M J, Ezzati M.
Lancet Diabetes Endocrinol. 2017 Nov 28. pii: S2213-8587(17)30366-2. doi: 10.1016/S2213-8587(17)30366-2