Der er sket et dødsfald i familien, så derfor skal jeg snart til begravelse. Det skete her i weekenden, og det var egentlig ikke noget, som kom som en overraskelse. Det var min mormor, som desværre ikke kunne mere. Men det er nok for det bedste, for hun havde været syg i en længere periode, og det er jo desværre sådan, naturens gang er. Det er der intet at gøre ved. Men altså, det er stadig noget, som jeg er meget trist over, og det kommer nok først til at gå over efter begravelsen, hvor vi kan begynde at komme videre. Hele familien.
Hun var lidt som en mor for mig, for jeg er blevet passet rigtig meget af hende, da jeg var lille. Jeg vil mindes alle de gode stunder, som vi havde. Hun vil leve videre i mit hjerte for evigt, og jeg er sikker på, at jeg vil besøge hendes gravsted rigtig tit.
Nå, men nu skal det hele heller ikke handle om døden. Jeg sidder og ser VM-finale lige nu, og det er en rigtig spændende kamp, synes jeg. Jeg ser den dog ud af øjenkrogen, da jeg lige har lidt forskellige ting, som jeg skal ordne her til aften, men altså… Den fjerner godt nok fokus engang imellem, og det går også nok, for den er jo slut om lidt. Jeg håber ikke, at den ryger ud i straffesparkskonkurrence, for jeg gider ærlig talt ikke at se det – det er jo ikke noget om at være god, det er mere op til tilfældighederne.
Om forfatteren